Hustømrerforeningen af 1691 er det oprindelige svendelav for københavnske tømrersvende.

Back in the days før grundloven, var det kongen der enevældigt regerede landet og lavene organiserede de forskellige håndværk i de store byer og skulle til gengæld håndhæve forskellige offentlige pligter for kongen og magistraten. Svende var underlagt lavenes interne regler, og kunne blot vente på en dag selv at blive mestre. Lærlingen blev til svend. Svenden gik på valsen og kom hjem med den nyeste viden og blev en dag selv mester.

Men i de store fag, specielt “friluftshåndværkerne”, blev der efterhånden, så mange svende, at de ikke alle kunne forvente at blive mestre. Under stærk indflydelse fra de omrejsende tyske svende, udviklede der sig en kultur blandt tømrersvendene i København, der gav anledning til flere og flere konflikter mellem mestre og svende. Hvis man ville holde ro i geledderne måtte man have en anden og mere ligeværdig og holdbar social organisering.

Mestrene kunne simpelt hen ikke håndhæve den interne justits, som ellers var en del af lavenes opgaver. I Juni 1691 besluttede mestrene i Københavns Tømrerlaug, sammen med svendenes repræsentant Olgesel Hans Christenszen, at ansøge magistraten og kongen, om tilladelse til at svendene måtte stifte deres eget lav, med ret til at ophænge lavsskilt og drive herberge.

Kongens repræsentant, magistraten, godkendte ansøgningen og Københavns første politimester, Claus Rasch, blev udsendt til det nye svendelavs stiftelse for a opliste det nye lavs forpligtigelser over for København. Tømrersvendene skulle stå for at bære lig, slukke brande og opføre galger. Hustømrerforeningen var nu stiftet og resten… Ja det er historie.

På denne hjemmeside kan du læse om tømrersvendenes stolte historie og traditioner. Du kan følge hustømrerforeningens arbejde i dag, og støtte vores virke.

På vegne af bestyrelsen

Daniel Skovhus, Formand for Hustømrerforeningen af 1691