Sikken fest vi har haft nu i nat… Danmarkshistoriens måske dyreste skilteflytning

For 250 år siden, fyrede tømrersvendene nok danmarkshistoriens dyreste skilteflytningfest af i Københavns gader. Og alle var inviteret. Dengang havde alle lav ret til at hænge deres skilt på deres ejendom og drive herberg, så de udenlandske svende kunne se hvor de kunne finde logi, når de kom til byen. Det var i 1771 og vi skulle flytte vores skilt fra lejede lokaler i tornebuskegade hos mestrene til vores første egen ejendom i Adelgade 27. Svendene skulle være herre i eget hus og definitivt klippe navlestrengen til mestrene i Københavns Tømrerlaug. Det klæder sig jo ikke at forhandle priser med mester, når du bor til leje i hans lokaler.

Skilteflytningen var en tradition som godt kunne gribe om sig dengang. De små lav flyttede deres skilt hver gang de skiftede oldermand, men når det kom til de større lav med egne kroer var det en noget sjældnere begivenhed, der skulle fejres. I perioder tog festlighederne så meget om sig, at kongen regulerede optogene eller helt forbød forsamlingerne. Men netop optoget i 1771 kom i en periode hvor kongen havde løsnet tøjlerne. Snedkerne havde netop holdt et optog i 1770, der havde været større og vildere end rebslagerenes skilteflytning året før. Forventningerne var altså skruet gevaldigt op og tømrersvendene ville selvfølgelig ikke stå tilbage.

Selvom det kniber med øjenvidneberetninger til tømrernes optog, så kan den følgende skitsetegning over positionerne i snedkernes optog, året før, helt sikkert gi et billede af, hvad vi har sigtet efter at overgå. Snedkernes optog talte både harlekiner, bondekone med kurv, græske søjler, musikanter, mestersøn i halv fruentimmer og halv mandsdragt med en tegning af den Ioniske søjle m.m. uden tvivl en tiltrængt festlig begivenhed i de Københavnske gader.

Til gengæld vidner tømrernes regnskab om en crazy fest der må gi baghjul til selv Københavns Melodi Grand Prix i 2014. Regnskabet oplister ud over et voldsomt forbrug af øl, vin og mad til selve optoget også ting som: fægtemester, dansere, frisører (til at sætte parykkerne), et halvt pund krudt, faner, fem græske søjler, pistoler, en vogn hjem til bondekonen, musikanter, tryk at pamfletter osv. Vi havde netop købt ejendommen i Adelgade inklusiv baghus, lysthus, have med 40 træer og udendørs keglebaner for 6.000 Rigsdaler. Optoget løb op i en udgift på 1.000 Rigsdaler!!! Det svarede til 4 års kontingent for alle tømrersvende i København. Eller 10 årsværk på timeløn!!! Arbejdstid og løn var sæsonbestemt, men var i snit omkring 2 mark om dagen og der gik 6 mark på en rigsdaler. Hvis du lyster, så kik det her gamle regnskab fra optoget igennem og smid gerne en kommentar om hvad du tænker.

Gældsættelsen var så massiv at vi ikke kunne betale tilbage på et af vores kortsigtede obligationslån som mestrenes formand havde kautioneret for. Han måtte derfor kræve at der blev stillet sikkerhed i alle svendelavets ejendele og da dette ikke gav tilstrækkelig sikkerhed fortsatte vurderingsforretningen hjem til svendeformanden og bestyrelsesmedlemmernes adresser og opgjorde værdien af deres private møbler, bestik og sengetøj. Svendene var splittet og til at starte med nægtede den efterfølgende formand og bestyrelse at vedkende sig købet af Adelgade for at undgå de ekstra pålagte opkrævninger i kontingent. Der blev ført retssag mod den daværende formand for at slippe for det økonomiske rod han havde pådraget foreningen. Men lige lidt hjalp det. Vi måtte afdrage på gælden over en årrække og blev til sidst endelig herre i eget hus. Dog lidt senere end først planlagt, men lige tids nok til stå stærkt inden vi skulle stå i spidsen for Danmarks første generalstrejke. Men det er en anden historie…