Kampen om skiltet

I meget gamle dage før Hustømrerforeningen blev stiftet, havde tømrerne kun ét lav hvor hver enkelt mester havde en stemme. Københavns Tømrerlaug. Men under kong christian d. 4. blev der sat gang i en del byggeri og antallet af svende steg. Særligt blev der sendt bud efter flere tyske svende. Og netop de tyske svende bragte en stærk bygningskultur og tradition for svendesammenhold med sig under det kulturelle begreb “zûnften”. Et sammehold, der igennem tiden har plaget skiftende regenter og mestre som en del af den utilstedelige “tyske indflydelse”.

I de små lav tolererede svendene meget fra mestrene fordi det var kutyme, at de en dag skulle overtage mesters butik inklusiv hus, kone og dertil følgende forpligtigelser. Når antallet af svende steg kunne svendene ikke længere regne med automatisk at avancere som tidligere. Det gav sammen med den “tyske indflydelse” anledning til en del gnidninger i København mellem mestre og svende i den sidste halvdel af 1600 tallet.

Københavns Tømrerlaug havde ret og pligt til at ophænge skilt med deres laugs symbol og drive herberge, så de omrejsende svende kunne se hvor de kunne finde logi. Skiltet fulgte oldermanden indtil lavet fik egne lokaler og det kunne godt give anledning til en del skærmydslers at huse de stolte tyske svende, der var på valsen. Stærkt står især historien om den tyske svend, Nikolaj Lüft, der efter at være blevet indkvarteret på herberget krævede reglerne for lavet udleveret på skrift, så han kunne læse hvad han skulle forholde sig til. Oldermanden nægtede og henviste til lavet beslutning om at disse kun skulle overleveres mundtligt. Dette gav anledning til en del uro på herberget.

Urolighederne endte med at lavsskiltet bliver stjålet. Titlen som oldermand skifter et par gange, da ingen mestre ønskede at tage ansvar for herberget og huse de utilfredse omvandrende svende. Nikolaj Lüft optræder i perioden som talsmand for tømrersvendene og efter forsøg på at forfølge ham juridisk, for det forsvundne skilt, opgiver mestrene bestræbelserne. Nikolaj udfordre lavets regler og ender med at blive optaget som frimester i København. Efter et års tid dukker skiltet på mystisk vis op på rådhuset og hele misæren er med til at sætte scenen for at Københavns Tømrerlaug sammen med svendenes repræsentant i 1691 søger Kongens repræsentant, magistraten, om tilladelse til at svendene må deres eget lav og ophænge eget skilt. Nu måtte det være tid til at svendene skulle holde deres egen justits og orden, når nu mestrene ikke kunne.

Herunder kan du læse industrihistoriker C. Nyrups renskrivning af ansøgningen til magistraten om svendenes ret til egen samling og skilt. Læg mærke til at vi ansøger om ret til at udhænge svendeskiltet specifikt ud fra den daværende svenderepræsentant/oldgesel hus i Myntergade, men at vi får en videre tilladelse til at udhænge skiltet hvor det findes formålstjenstligt.

Stiftelsen af svendelavet skete under stram ledelse af Københavns første politimester Claus Rasch. Den kongelige anordning af 6. maj 1682 dikterede alle lavene og dertilhørende svendenes rettigheder og pligter. Og ud fra denne, dikterede politimesteren på det stiftende møde hvilke pligter magistraten nu mente at vi tømrersvende skulle stå for. Vi skulle bære lig, slukke brande, forsvare København mod svensken, opsætte galger og de yngste svende skulle stå i Kongens tjeneste.

Til gengæld fik vi egen organisation med selvstændig lade/økonomi for samtlige svende med egen oldgesel/formand og bisiddere/bestyrelse. Et svendelav der siden har dannet grundlag for at vi har forhandlet mere ligeværdigt med mester om akkorder der senere i historien også blev til overenskomster. Herunder er der for historienørderne de første sider af vores protokol fra 1691 som referer vores stiftelse. C. Nyrup har været så flink at renskrive det for 135 år siden. Så hvis ikke du er velbevandret i gotisk skønskrift, så kan du bladre om til de sidste 4 sider.